LER 2.0 FAQ

I qLER modtager vi mange spørgsmål fra vores kunder om det nye LER 2.0. I denne LER 2.0 FAQ besvarer vi disse spørgsmål, men du er meget velkommen til at ringe eller skrive hvis du har spørgsmål der ikke er på listen!

Tlf.: 31 62 31 60

Mail: bjarke@qler.dk

 

Q: Hvad betyder LER 2.0 for en ledningsejer?

A: Ledningsejer skal udlevere sine ledningsoplysninger digitalt og indenfor 2 timer. Det betyder i praksis at alle ledningsejere skal købe adgang til en LER-robot gennem en Tjenesteyder. Se qler.dk for priser.

 

Q: Skal jeg som ledningsejer skaffe nye oplysninger om mit ledningsnet?

A: Det er kun meningen, at ledningsejer skal digitalisere de ledningsoplysninger, som ledningsejer allerede har og allerede udleverer i et andet format. Ledningsejer skal derfor ikke genopmåle eller genopgrave sit ledningsnet for at kunne udlevere ledningsoplysninger, der opfylder alle de nye krav.

 

Q: Skal der flere oplysninger på nye ledninger der lægges i jorden efter 1. juli 2023?

A: Der er ikke stor forskel på hvilke oplysninger der er obligatoriske før og efter denne skæringsdato, hvor LER 2.0-loven træder endeligt i kraft.

For en Vandledning er de obligatoriske oplysninger:
Før skæringsdatoen: Driftsstatus, Fareklasse og Tværsnitsform.
Efter skæringsdatoen skal der desuden være angivet UdvendigDiameter og den absolutte kote for ledningens overside.
Alle andre oplysninger som farve, materiale m.v. er frivillige - men det er altid en god idé at oplyse så meget man ved for at hjælpe graveaktøren bedst muligt til at undgå graveskader.

 

Q: Hvordan får vi digitaliseret vores PDF-tegninger eller håndtegnede kort?

A: Der er specialiserede firmaer som qLER ApS der udfører digitaliseringen hurtigt og nøjagtigt, så prisen er slet ikke skræmmende for denne opgave. qLER digitaliserer ledningsnettet så det samtidigt lever op til alle LER 2.0-lovens krav.

 

Q: Er der forskel på digitalisering og konvertering til LER 2.0?

A: En del vandværker og antenneforeninger har fået indmålt sit ledningsnet med GPS af landinspektører eller entreprenør. Derfor ligger data nu oftest i et CAD-format, som er tegnet i f.eks. MicroStation eller AutoCad. Disse programmer er primært tegneprogrammer og ledningsnettet ser derfor rigtig pænt ud når der bliver trykt tegninger af det. CAD-tegningen er en model af virkeligheden, mens GIS (som LER 2.0 kræver) viser hvor ledningerne ligger i den virkelige verden.

I praksis betyder det, at når datasættet skal flyttes fra CAD til GIS, skal der udføres nogle manuelle arbejdsgange, f.eks. skal der tilknyttes oplysninger (attributter) for alle ledninger og komponenter, oplysninger som f.eks. diameter og materiale der står som tekst på CAD-tegningen. Vi har også oplevet at nogle CAD-tegninger ligger i et simpelt koordinatsystem, der har 0,0 m som udgangspunkt. Det fungerer fint når man tegner en model, men det betyder, at danske ledningsnet skal hentes hjem fra et område ved Ækvator vest for Afrika 🙂

Jeres indmålte ledningsnet kan også ligge i et GIS-format allerede. Det betyder, at dem der har indmålt eller digitaliseret allerede har lagt data i et koordinatsystem og en sjælden gang imellem er attributterne som diameter, materiale m.v. allerede tilknyttet de enkelte linjestykker og komponenter. De fleste gange vil det derfor være den mindst omfattende opgave at konvertere til LER 2.0-datamodellen.

Så målt på omkostninger vil digitalisering/konvertering til LER 2.0-formatet være i denne rækkefølge fra dyrest til billigst:

  1. Fra PDF: Digitalisering
  2. Fra CAD: Konvertering og tilknytning af attributter
  3. Fra GIS: Konvertering og tilknytning af attributter

Fælles for alle situationerne er, at det endelige LER 2.0-datasæt skal testes i testmiljøet på ler.dk, så man kan være sikker på at de besvarelser man sender i driftsmiljøet er korrekte.

Q: Hvordan foregår digitaliseringen i praksis?

A: Når oplysningerne om ledningsnettet ligger som PDF starter man med at indlæse PDF'erne i et GIS-program som f.eks. QGIS (der er gratis), hvor man georefererer sine kort. Derefter tegner man ledningerne ind som et digitalt lag. Endeligt tilføjer man oplysninger om materiale, diameter m.v. på de enkelte ledninger. Tilsvarende digitaliserer man målerbrønde, ventiler, brandhaner m.v.

Ældre ledningstegning

Ældre ledningstegning, som bliver georefereret i et GIS-program som f.eks. QGIS, før ledningerne digitaliseres og attributter tilføjes.

Q: Hvad koster det at få digitaliseret sit ledningsnet?

A: I qLER ApS er vi specialiseret i at digitalisere og konvertere ledningsoplysninger fra alle kilder, dvs. PDF, CAD og GIS.

Vores erfaring er at et GIS-datasæt kan konverteres for mellem 8.000-15.000,- (med udgangspunkt i et mellemstort vandværk eller antenneforening på ca. 500 tilslutninger).

Digitalisering fra CAD og PDF er som regel lidt mere omfattende. Vi har dog kun oplevet at vores kunder er overraskede over hvor billigt det er at få sine ledningsoplysninger digitaliseret og konverteret.

Kontakt os gennem qler.dk og få et tilbud på digitalisering eller konvertering tilsendt dagen efter!

Q: Hvor nøjagtige skal vores ledningsoplysninger være?

A: Hverken LER-loven eller LER-bekendtgørelsen fastsætter regler om, hvor nøjagtige ledningsoplysninger skal være, men lader det være op til ledningsejeren at beslutte, hvordan denne vil opmåle sine ledninger. Ledningsejeren har dog ansvaret for udlevere ledningsoplysninger, der kan anvendes ved gravearbejdet, dvs. ledningsoplysningerne skal gøre graveaktøren i stand til at finde ledningerne.

Moderne opmåling med GPS kan være meget nøjagtige, hvis opmålingen er sket i åben grav, men også her er der stor forskel. Efter § 34 i LER-bekendtgørelsen skal alle ledningsejere oplyse en nøjagtighed for en ledning. For ledninger, der er nedgravet i jorden før den 1. juli 2023, kan en ledningsejer oplyse, at nøjagtigheden er ukendt, hvis ledningsejeren ikke har oplysninger om ledningens nøjagtighed.

 

Q: Hvad er et interesseområde?

A: Hvis du ejer forsyningsledninger, som er gravet ned i jorden eller havbunden, skal du indberette dine interesseområder til LER. Et interesseområde er det areal, hvor dine ledninger er placeret og hvor du ønsker at modtage forespørgsler fra graveaktørerne.

Interesseområdet bør ikke være meget større end den faktiske udbredelse af dit ledningsnet, for derved at undgå irrelevante forespørgsler.

 

Q: Vi ved ikke hvor vores stikledninger på private grunde ligger - skal vi indtegne dem på vores kort?

A: De fleste af qLERs kunder har valgt at vise hvor stikledningen forlader hoved-nettet, men derfra er ledningen blot angivet "skematisk", dvs. f.eks. som en helt lige streg der går ind på den private matrikel. Derved er det tydeligt at det ikke er en præcis placering.

Desuden vedlægger de fleste af vores kunder et PDF-dokument der vedlægges alle besvarelser automatisk, hvor det står, at man tager forbehold for placeringen af ledninger på private matrikler.

Endeligt kan man på ledningens attributter bruge feltet "Indtegningsmetode" og angive værdien "skematisk", så viser man til graveaktøren, at netop denne ledning ikke er indmålt.

Stikledninger for antennenet.

Eksempel på hvordan stikledninger for antennenet er vist skematisk og ikke præcist.

 

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering SDFE har også en FAQ, der desuden besvarer spørgsmål som graveaktører og private kan have, se den på https://ler.dk/Portal/P.6.Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l_Svar.aspx

 

Vi håber du har haft nytte af denne LER 2.0 FAQ - du må gerne skrive eller ringe hvis du har spørgsmål der ikke er med!

Tlf.: 31 62 31 60

Mail: bjarke@qler.dk

Hvad er Ledningsejerregistret? (LER)

Ledningsejerregistret, også kaldet "LER", er et landsdækkende register over alle landets ledningsejere og deres interesseområder. Formålet med Ledningsejerregistret (LER) er at begrænse antallet af graveskader på de forsyningsledninger, som er gravet ned i jorden og havbunden. Det er igennem LER man søger ledningsoplysninger.

Hvem bruger Ledningsejerregistret?

LER bruges derfor af entreprenører og graveaktører både når et gravearbejde skal planlægges og senere når det skal udføres. Graveaktørerne har med sin LER-søgning mulighed for at undgå at beskadige ledninger. Rådgivende ingeniørfirmaer og servicefirmaer for vandværker og antenneforeninger søger også i LER. For eksempel når de projekterer nye ledninger og opdateringer af ledningsnettet.

Hvad kan man bruge Ledningsejerregistret til?

Hvis du skal grave, er det en god idé at kende placeringen af evt. ledninger i jorden, så du undgår graveskader. For at søge ledningsoplysninger skal du oprette en graveforespørgsel i LER. Ledningsejere har herefter 5 dage til at svare. Men fra den 1. juli 2023 er svarfristen kun 2 timer og ledningsoplysningerne skal sendes i et bestemt digitalt format. Alle ledningsejere vil derfor få brug for at have adgang til en LER-robot.

Fiber på Fyn. Copyright 2021 qLER ApS - Bjarke Korsager.

Indeholder Ledningsejerregistret ledningsoplysninger?

Som navnet siger, er det faktisk kun ledningsejere, der er registreret i hos LER. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har derfor ikke ansvaret for at opbevare ledningsoplysninger. Alle ledningsoplysninger bliver derfor sendt til dig direkte fra ledningsejerne.

Hvor længe skal man vente på ledningsoplysninger?

Du kan forvente at få svar på din graveforespørgsel indenfor 5 dage, men faktisk sender cirka 80 % af ledningsejerne automatisk en mail til dig med tegninger. Det kan de gøre så hurtigt fordi de enten selv har udviklet en LER-robot. Langt de fleste har dog lavet en aftale med en servicepartner, der stiller en LER-robot til rådighed mod betaling.

De sidste 20 % af ledningsejerne besvarer din graveforespørgsel manuelt. De vil modtage en mail fra ler.dk, hvor der står hvem de skal sende ledningsoplysninger til. De skal derefter skrive en ny e-mail med nummeret på din graveforespørgsel i emne-feltet og vedhæfte tegninger for det område, du har forespurgt i.

Det er besværligt og tidskrævende for de fleste. Det er derfor forståeligt, at der er stadigt flere og flere ledningsejere, der tilslutter sig LER 2.0. Når man er på LER 2.0 har man sat en LER-robot til at lægge et øjebliksbillede af sine ledningsoplysninger ind på den offentlige LER-server.

 

FAQ

LER 2.0: Fra 1. juli 2023 træder en ny lovgivning i kraft, der betyder at alle ledningsejere skal udlevere ledningsoplysninger digitalt og indenfor 2 timer. De nye regler kalder man populært for "LER 2.0", fordi de erstatter den oprindelige LER-lov.

Graveskade: En graveskade kan både være helt eller delvis overgravning af en ledning. Som ledningsejer har man siden 1. januar 2020 haft pligt til at indberette graveskader på egne ledninger. Graveskader kan for eksempel indberettes gennem qLER's LER-robot.

Læs mere: Der er udgivet en god vejledning om LER 2.0. Klik her for at læse vejledningen.

Fakta om LER

  • Der blev foretaget ca. 150.000 ansøgninger om ledningsoplysninger i 2016
  • 76% af alle ledningsbesvarelser bliver besvaret automatisk
  • Der er ca. 4000 ledningsejere registreret i LER
  • Der findes ca. 750.000 km ledninger i jorden i Danmark, hvoraf hovedparten er til tele- og datakommunikation

Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 

We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners. View more
Cookies settings
Accept
Privacy & Cookie policy
Privacy & Cookies policy
Cookie name Active
Save settings
Cookies settings