Byggeskadefonden opfordrer til at få styr på ledningerne for at undgå graveskader.
Den nye LER 2-lov er trådt i kraft den 10. maj 2022 og herunder ser vi nærmere på reglerne for almene boligselskaber. Vi kommer desuden med et par anbefalinger fra både Byggeskadefondens advokater. I qLER håndterer vi ledningsoplysninger for mange danske ledningsejere og vi kommer også med en anbefaling.
Overordnet er det vores indtryk, at et boligselskab skal have karakter af et forsyningsselskab for at være omfattet af LER-loven.
Loven gælder som udgangspunkt for ejere af ledninger nedgravet i jord, når der er tale om "forsyningsledninger" og når de er beliggende i offentlige arealer, hvor der er risiko for graveskader.
Vi har læst Vejledningen (Link til LER-vejledningen) til loven igennem og vil her fremhæve nogle af punkterne:
Den første kategori af ledninger, der er omfattet af lovens anvendelsesområde er:
Ledninger, der indgår i et kollektivt net. Som udgangspunkt er ledninger, der indgår i et kollektiv net, de ledninger, der på den ene eller anden måde indvinder, transporterer eller distribuerer en form for forsyning, f.eks. el, gas eller vand, til brugere, herunder forbrugere.
En ledning er omfattet af et kollektiv net, hvis der for nettet som helhed gælder offentligretlige regler. Der er ikke noget krav om, at ledningen skal have et mindste antal brugere, og en ledning, der indgår i et kollektivt net, kan f.eks. også være ikke-almene vandforsyninger, hvis de er omfattet af offentligretlige regler.
Næste kategori er:
Visse ledninger der ikke er en del af et kollektivt net, fordi de ikke skal forsyne brugere, herunder forbrugere. Dette kan f.eks. være gadebelysning eller lysregulering eller belysning til et parkeringsanlæg eller parkeringshus.
Eksempel: Ledninger ejet af lodsejer selv, der er beliggende på egen matrikel, vil enten falde uden for anvendelsesområdet eller falde ind under kategorien stikledning, der ikke er ejet af et forsyningsselskab. Så længe ledningerne således ikke krydser offentlig vejarealer eller private fællesveje, vil de falde uden for anvendelsesområdet.
Der er flere kategorier af ledninger, der er omfattet af loven, de fremgår også af vejledningen.
Heldigvis har Byggeskadefonden fået udarbejdet et notat omkring almene boligorganisationernes forpligtelser i forhold til LER.
Konkret har Byggeskadefonden bedt SIRIUS Advokater om at vurdere, om en boligorganisation har pligt til at registrere ledninger på egen grund. Og desuden om de har pligt til at stille oplysninger til rådighed for entreprenører, der skal grave på boligorganisationens grund.
Advokaterne vurderer, at boligorganisationer (se også dette link):
- "Er forpligtede til at lade sig registrere i LER-registreret, hvis de ejer ledninger, der leverer digital infrastruktur til over 100 husstande. Boligorganisationer leverer ikke digital infrastruktur – og er derfor ikke forpligtet til at lade sige registrere i LER-registeret – hvis boligorganisationerne kun ejer og vedligeholder et antenneanlæg og får leveret digital infrastruktur fra ekstern forsyning, f.eks. TDC, Stofa el.lign.
- Ikke er forpligtede til at lade sig registrere i LER-registreret, hvis de har ledninger, der leverer overskudsproduktion af energi fra f.eks. solceller til forsyningsselskaber, medmindre de producerer langt mere strøm, end de selv kan forbruge, og har til formål at tjene på at levere strøm til andre.
- Ikke er forpligtede til at lade sig registrere i LER-registret, hvis de alene har stikledninger liggende på egen matrikel eller er medejere af såkaldte ”fælles stikledninger”, selv om sådanne fælles stikledninger forsyner flere ejendomme.
Det er under alle omstændigheder i boligorganisationens interesse at kunne give en entreprenør oplysninger om ledninger på egen grund.
Hvis boligorganisationen ikke giver entreprenøren oplysninger om nedgravede ledninger, eller hvis der er fejl i de oplysningerne, kan boligorganisationen komme til at hænge på regningen for ledninger, som entreprenøren er kommet til at grave over på grund af manglende eller fejlagtige oplysninger."
Ovenstående er advokaternes vurdering, og det kan være relevant, at I selv får juridisk assistance til at afgøre, om netop jeres boligselskab er omfattet.
LER-vejledningen (Link til LER-vejledningen) giver nogle eksempler der gælder specifikt for boligselskaber:
Eksempel 1: spildevandsanlæg anlagt, ejet og vedligeholdt af boligforeningen selv, med det formål at tilsluttes det offentlige spildevandsnet.
Det er Ledningsejerregistrets vurdering, at ledninger ejet af lodsejer selv, der er beliggende på egen matrikel, vil enten falde uden for anvendelsesområdet eller falde ind under kategorien stikledning, der ikke er ejet af et forsyningsselskab. Det vurderes derfor, at spildevandsledninger som ledningsejer selv har etableret og selv drifter og vedligeholder, med det formål alene at aflede spildevand fra boligforeningen for at blive sluttet til et forsyningsselskabs ledningsnet, ikke er en del af det kollektive net og derfor ikke være omfattet af registreringspligten.
Eksempel 2: Varmeanlæg anlagt, ejet og vedligeholdt af grundejerforeningen eller boligforeningen selv med det formål at alene forsyne grundejerforeningen eller boligforeningen med varme.
Det er Ledningsejerregistrets vurdering, at hvis varmeanlægget alene forsyner foreningen, som betegnes som en bestemt kreds af brugere, er de ikke omfattet, da de vil falde ind under kategorien forsyningsselskab.
Eksempel 3: Ledninger til afledning af regnvand.
Afledning af regnvand er kun omfattet af anvendelsesområdet, hvis det er ejet af en offentlig myndighed og afleder regnvand fra offentlige veje. Almindelige dræn (markdræn) er ikke omfattet af loven.
Eksempel 4: Særligt om ledninger i private fællesveje (gadelys etc.)
Flere og flere grundejerforeninger får overdraget ledninger som en del af vejens tilbehør i forbindelse med kommunernes omlægning af kommunale veje til private fællesveje, eller hvor et forsyningsselskab overdrager en ledning, der indgår i et kollektivt net, til en grundejerforening eller boligforening. Disse ledninger vil typisk anses som en fælles stikledning, som ikke er ejet af et forsyningsselskab og derfor ikke omfattet af loven.
Eksempel 5: Vindmøller og solcelle-anlæg
En landmand, grundejerforening eller et boligselskab, som ejer f.eks. en vindmølle eller solcelleanlæg, der skal forsyne landmanden eller boligselskabets egne beboere med strøm, men som afleverer overskuddet til den lokale elforsyning, vil ikke være et forsyningsselskab, fordi landmanden eller boligselskabet ikke leverer en forsyning til en ubestemt kreds af brugere af en bestemt forsyning.
Det vil sige, der skelnes her i formålet med ledningen, så hovedformålet er at forsyne lodsejer selv og eventuelt afledning af overskydende strøm til forsyningsnettet, vil betragtes som en stikledning, der ikke ejes af et forsyningsselskab. Dette vil gælde for ledninger uanset placering.
Advokaterne skriver også i sit notat, at:
Deraf følger, at det giver god mening enten at være frivilligt registreret i LER. På den måde sikrer I jer, at ledningsoplysninger udleveres automatisk til entreprenøren der skal grave på jeres arealer. Eller at I har tegninger over sine jordledninger liggende så I har nem og hurtig adgang til dem og kan udlevere dem til en entreprenør inden de påbegynder gravearbejde på boligforeningens arealer.
LER-vejledningen kommer med den samme anbefaling:
Hvis boligforeningen ikke er omfattet af loven, kan boligforeningen frivilligt vælge at registrere sig i Ledningsejerregistret med det formål at lette graveaktørernes forundersøgelsespligt og lette udleveringen af ledningsoplysninger.
qLER's kundekreds omfatter mere end 30 danske ledningsejere. De er små og store antenneforeninger, vandværker samt små og store grundejere, der har ledninger i offentlig vej, som de enten frivilligt eller lovpligtigt ønsker at beskytte mod graveskader og nedbrud.
Det er qLER's erfaring, at de ledningsejere der indtil nu har valgt at udlevere ledningsoplysninger automatisk gennem LER, oplever en tryghed og sikkerhed for, at de har gjort meget for at forebygge graveskader og nedbrud på deres ledningsnet.
Det behøver ikke at være hverken besværligt eller særlig dyrt at blive koblet på LER-systemet. I qLER har vi nemlig sat os for, at vi vil levere en nem og billig LER 2-løsning, så I som ledningsejer slipper for besværet med at udlevere ledningsoplysninger. Og uden at I skal betale for dyre systemer, med en masse funktioner I ikke har brug for.
Vores løsning og vores priser kan I se på qLER's hjemmeside - I kan også ringe og få et konkret tilbud med det samme.
