Lovpligtig indberetning af graveskader

Lige nu er det tid til indberetning af graveskader for ledningsejere.

Fristen for indberetning er 29. februar 2024.

Læs her om de muligheder du har for at indberette og hør hvordan vi i qLER har et tilbud, som gør det nemmere for dig end du er vant til.

Du kan benytte dig af qLER's brugervenlige Graveskademodul, selvom du ikke i forvejen har en LER-løsning hos qLER. Og du behøver ikke at skifte til vores LER-løsning for at bruge Graveskademodulet.

3 måder at indberette på

Der er flere måder at indberette på - alt efter hvor mange graveskader I har haft.

qLER anbefaler, at I registrerer jeres graveskader løbende, og gerne så snart det er sket.

Derfor vælger mange en løsning der fungerer godt på en Tablet eller telefon, så man kan lægge fotos ind mens man står ude ved skadestedet.

De 3 måder vi har sat fokus på er disse:

  1. Hvis I vil have godt overblik over jeres graveskader og gerne vil angive placeringen på et kort over jeres ledninger, kan I bruge det nye graveskademodul på jeres brugerflade hos qLER (se herunder).
  2. Har I haft mange skader, kan I logge ind på LER og indlæse en CSV-fil, som I kan lave i Excel. LER har en 13 siders vejledning der kan hjælpe jer med dette.
  3. Har I ikke haft graveskader, er det nemmeste at logge ind på LER og angive dette under menupunktet Ledningsejer/Graveskader. Husk MitID!

Fordele ved qLER Graveskademodul

  • Mindre bøvl - I skal ikke bruge MitID eller CSV-filer.
  • Nem placering af graveskader på et kort, hvor jeres egne ledningsdata vises.
  • Mulighed for løbende registrering af skaderne, så oplysningerne altid er opdaterede.
  • Tilføjelse af fotos og opdateringer efter indberetning, inklusive dokumentation for udbedring af graveskaden.
  • Opret kladder, så I kan samle flere oplysninger før I indberetter.

 

Vær klar til næste indberetningsfrist!

Vælg den plan, der passer bedst til jeres behov. Funktionerne er de samme, men hvis I forventer mere end 20 skader om året vil I kunne spare op til 50 % med Premium.

(Når du vælger en plan, sender du en mail)

              

Book en demonstration af Graveskademodulet

Klik her og få adgang til min personlige kalender.


Preview af qLER Graveskader

 


Hvad siger loven?

Fristen for indberetning er 29. februar 2024.

Her i januar og februar er det sidste chance for indberetning af graveskader for ledningsejere. Det gælder graveskader der er sket i 2023.

Indberetning af graveskader er en vigtig opgave, der ifølge LER-loven skal udføres senest i februar året efter dét kalenderår, hvor skaden skete.

Hvad bruges data til?

LER-sekretariatet har ud fra indberetningerne konstateret, at ikke alle søger i LER inden de graver.

LER har derfor erklæret, at de i 2023 ville have fokus på, at sikre, at alle graveaktører søger i LER, før de foretager et gravearbejde. Jeres indberetninger viser nemlig, at det desværre ikke altid sker.

Vejledning og skabeloner

LER har udgivet en vejledning på 13 sider, som I kan læse på dette LER Indberetning af graveskader. Der finder I også en CSV-skabelon til indberetning.

Fordel for jer som ledningsejer

Som ledningsejer kan I opleve en stor værdi i at have jeres egen fortegnelse over alle graveskader.

Hvis I har jeres fortegnelse tæt på jer og suppleret med geolokaliserede fotos, kan I bruge indberetningerne rent praktisk.

I kan altid slå op og se detaljer om hvordan skaden blev udbedret, f.eks. hvis der senere bliver problemer samme sted på ledningsnettet.