Hvad koster LER 2.0?

Når I får et tilbud fra qLER, kender I hele prisen på jeres LER 2.0-løsning med det samme.
I kender både prisen for at blive klar til LER 2.0 og den løbende abonnementsudgift. Der er ikke skjulte abonnementspriser, bindende serviceaftaler eller tvungne honorarer ved opdatering.

Prisen består blot af 2 dele:

Jeres samlede pris for at overholde LER 2.0-loven der gælder fra 1. juli 2023 består hos qLER blot af to dele:
1: Konvertering af jeres ledningsplaner til LER 2.0-format
I får konverteret jeres eksisterende ledningsplaner til LER 2.0-formatet for et engangsbeløb, som vi giver en garanteret fast pris på.
Prisen er afhængig af hvordan jeres ledningsplaner ser ud i dag, men send dem til os med det samme og få et bindende tilbud. Har I selv gjort jeres data klar eller næsten klar til LER 2.0-formatet, kan prisen i nogle tilfælde komme længere ned.
Inkluderet i prisen på Konvertering og oprettelse:
  • Digitalisering af jeres PDF-tegninger og/eller konvertering af jeres digitale datasæt.
  • Vi påfører desuden de obligatoriske attributter jf. LER 2s datamodel på alle ledninger og komponenter i datasættet
  • Kvalitetssikring og kontrol af det færdige digitale datasæt
  • Test-forespørgsler hos LER
  • Oprettelse af jeres forening eller virksomhed i qLERs grafiske online-brugerflade.
  • Opsætning af kortvisning på hjemmeside eller passwordbeskyttet online WebGIS til samarbejdspartnere
I kan selv redigere i datasættet gennem jeres egen software eller det gratis QGIS-program, og I har naturligvis fuld adgang og ejerskab til datasættet.
2: Løbende abonnement på qLER's LER 2-robot
I har et abonnement på qLER's LER 2-robot der koster 499,- pr. måned ekskl. moms.
En LER-robot er software, der hele tiden lytter efter graveforespørgsler hos ler.dk og besvarer dem automatisk ved at sende jeres ledningsoplysninger til graveaktøren.
Dette er inkluderet i abonnementsprisen:
  • Ubegrænset antal besvarelser 
  • Visning af ledningsoplysninger og forsyningsområde på jeres hjemmeside
  • Fri adgang til dokumentation for gennemførte LER-besvarelser
  • Fri adgang til egne data i valgfrit dataformat
I qLER er vi fuldstændig åbne om prisen fra starten - så lad os tage de spørgsmål I bør stille alle de potentielle leverandører:
  • Skal vi have andre af jeres produkter for at bruge LER-robotten?
    Nej, qLERs LER 2-robot er en selvstændig pakkeløsning, som både udfører og dokumenterer jeres LER-besvarelser og hvor I kan se og dele jeres datasæt i den inkluderede WebGIS.
  • Skal vi betale ekstra for hver enkelt LER-besvarelse?
    Nej, i prisen er inkluderet et ubegrænset antal besvarelser.
  • Skal vi betale ekstra for at få udleveret vores datasæt, f.eks. konsulenthonorar efter hvor lang tid leverandøren bruger på det?
    Nej, I ejer selv data! I jeres brugerflade hos qLER kan I til enhver tid klikke på et link og downloade hele jeres datasæt. Vi udleverer det også gratis efter behov i en lang række formater.
  • Skal vi selv holde styr på dokumentationen for at vi har udleveret ledningsoplysninger?
    I jeres brugerflade hos qLER kan I se hele dokumentationen for de besvarelser LER-robotten har udført for jer.
  • Skal vi betale ekstra for selv at redigere i vores data?
    Nej, det kan I gøre kvit og frit f.eks. i det gratis software QGIS - så sparer I også konsulenthonorar. Vi vejleder gerne hvis behovet er der.
  • Skal vi betale ekstra for et WebGIS-kort med vores ledningsoplysninger, som vi gerne vil vise til vores servicepartner eller på vores hjemmeside?
    Nej, abonnementet på qLER er inklusive et godt og gratis WebGIS-værktøj, der både kan integreres på jeres hjemmeside og bruges til at vise jeres ledningsdata til smeden eller en anden servicepartner, uden at de behøver at søge jeres ledninger frem gennem ler.dk.
  • Skal vi betale for at få udleveret vores ledningsdata, hvis vi ønsker at opsige vores abonnement?
    Nej slet ikke, I kan til enhver tid bede os om jeres datasæt - og I kan faktisk også selv downloade det i jeres brugerflade på qLER når I ønsker.

Du vil gerne være helt sikker på at alt er med i prisen, ikke?

Ring til Bjarke Korsager på 31 62 31 60 og få et skriftligt tilbud med det samme.
I tilbuddet får du et skriftligt tilbud du kan vise til Bestyrelsen, og hvor I kan regne med prisen for oprettelse nu og her (engangsbeløbet) og det faste løbende abonnement.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram